Tiden, der gik…
I dag runder jeg min 6048. dag i live, og lyder i hvertfald i mine øre af meget. Der er gået så mange dage, men jeg husker kun en brøkdel af de mange tusinde dage. Når jeg tænker tilbage husker jeg kun enkelte ferier og fester. Kun meget få af de ting jeg husker er fra almindelige dage, skønt det er dem jeg har oplevet langt fleste. Hvorfor er de fleste af mine minder om hverdage blevet til en tåge, hvor jeg ikke kan skelne den ene dag fra den anden? Jeg synes det er lidt uhyggeligt, at jeg ikke kan komme i tanke om hvad jeg spiste i sidste uge eller hvad vi lavede i skolen. Det er lidt underligt at det, der realt fylder mest, er det, der i min erindring flyder mindst. Jeg forstår ikke hvordan så mange dag kan passerer uden at jeg finder dem spændende nok til, at jeg husker dem. Det mest af mit efterskoleophold er gået, men jeg husker kun få stykker af hvad der konkret er sket. Dog tænker jeg på noget rart når jeg tænker efterskole, så lidt husker jeg da alligevel. Så tiden går og går bare, mens jeg sidder og undrer mig over hvor den blev af.
